Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag

mandag den 10. december 2012

Julamands ups!

Efter i årevis, at have knoklet for Julemanden, mens han fik al æren og alle de godter børnene havde stillet frem, blev det for stor en fristelse for julemandens små hjælpere, da han en dag havde fået for meget af Mrs Santas flæskesteg (kan man overhovedet få for meget flæskesteg?), og sad fast i skorstenen... They went nuts...






mandag den 6. december 2010

Santa Wuuups!

Så er en travl weekend ovre og to skønne kager færdige (gad vide om andre også får sådan et nærmest personligt forhold til deres kager, eller om det bare er mig som er mærkelig? :-) Jeg fik helt frie hænder til de to kager og p.g.a. årstiden syntes jeg, den ene skulle være en julekage.

Kunne ret godt lide idéen om julemanden som sad fast i en skorsten.Jeg har set flere versioner hvor kun julemandens ben stak op. Det er da også sjovt, men nu bliver jeg jo lidt stædig hvis for mange har lavet det før mig... så må man finde på en variation (og så gav det mig en undskyldning for at lave endnu en modeleret figur:-)


Kagen er med 2 lyse vanillebunde og en chokoladekagebund, med fyld af hindbærmousse og chokolade/Baileymousse med stykker af hvid Toblerone.

Han skulle vist ikke ha' spist helt så meget

Santa er vist blevet så forskrækket, at han helt har tabt sin sæk med gaver og andet godt... Sikke mange skuffede børn rundt om i verden...

lørdag den 13. november 2010

Så' det jul.... (i kageland:-)

Jeg er ikke just kendt for at være den første til at gå i julemode, pynte op m.v. Er i det hele taget vist ikke så "julet", men nu er der alligevel gået "jul i november" i den herhjemme. Jeg blev overtalt til at lave en masse fondant-kagepynt til julemarked på Jacobs skole, og det viste sig naturligvis også at jeg blev grebet af det da jeg først kom i gang....

Alt er i fondant og fuldt spiseligt:

Ja vi har jo ikke altid den længste vinter i DK, har disse stakkels snemænd måtte sande - Eller også har Frøken tø bare været forbi og har givet et varmt kys på kinden ;-)

Nissehuer til f.eks. julecupcakes

Julemanden skulle vist ha' ladet de sidste milk and cookies stå. Han sidder I hvert fald ubehjælpeligt fast i skorstenen... Man må håbe nogen hjælper ham inden jul..

Elsker bare de her to skøre engle - som på én gang ser søde, uskyldige og umådeligt ukvikke ud...
De kunne godt lave ufrivillig trouble in paradise tror jeg

En snemandsfamilie med lidt af hvert... Er lidt forelsket i ham den usikre med hue og tørklæde, men bedstefar med blød hat og fætter-smart med butterfly og tophue er jeg også ret vild med.

Små frække nisser til Julecupcakes eller lign.

Tyk julemand (det er sådan nogen vel?) som lige tager sig en slapper...

Rudolf og hans fætre (eller sådan noget)

 xxXXxx
Jeg skulle også lige lave en test med en ugle, som jeg måske skal bruge til en senere kage (bare i andre farver)... Den er da ganske sød (selvom vingerne er for lange kan jeg se nu på billedet :-)