Viser opslag med etiketten Orange. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Orange. Vis alle opslag

søndag den 31. oktober 2010

Halloween - Part Two

Når nu jeg var i gang med en Halloweenkage til Jacob var der ikke så langt til liiiige at lave en mere. Denne er til Valdemars børnehave ('s skønne personale). Børnehaven bliver 45 år i morgen (deraf et forsøg på at skrive 45 med småbitte græskar :-) og vi er inviteret til kaffe om eftermiddagen, men syntes de skønne mennesker som er så søde ved mit vidunder hver dag skulle have en ekstra påskønnelse på dagen, så derfor denne:


Indhold er præcis som Halloween - Part One :-) Denne er dog overtrukket med fondant i stedet, og har fået lidt mere efterårsagtige blade....


Hvad mon han er så sur over?


Efterårsblomster...

Halloween - Part one

Ja når man tager i betragtning, at jeg ikke er ret vild med Halloween er det lettere ironisk at jeg nu har tilbragt Halloween-weekenden, med at lave ikke bare én, men hele 2 kager med Halloween-tema :-)

Den ene var en surprice til min store dreng, Jacob, som pligtskyldigt havde sagt nej tak til en ellers super spændende Halloweenfest fordi han skulle gå 10 km. mærke med spejderne. Jeg syntes det var en kage og en lille surprice-fest værd, så Lillebror og jeg pyntede op med på-udsalg-indkøbte halloween-remedier og sørgede for der var kage og varm kakao da Jacob og far kom hjem fra de hårde strabadser. Det kom der bl.a. denne "søde mere end uhyggelige" Halloweenkage ud af:


Det blev en chokoladekagebund med hindbærmouse og makroner og så en traditionel lys bund øverst. Overtrukket med marcipan og med pynt i fondant og marcipan (og lige en kant RI)


Pynten er lavet i fondant og marcipan - det forskrækkede spøgelse er 2 muffins oven på hinanden, med et "lagen" af fondant :-)


Fik også prøvet min nye blomsterudstikker, mangler dog én til blade - de måtte improviseres...