søndag den 31. oktober 2010

Halloween - Part one

Ja når man tager i betragtning, at jeg ikke er ret vild med Halloween er det lettere ironisk at jeg nu har tilbragt Halloween-weekenden, med at lave ikke bare én, men hele 2 kager med Halloween-tema :-)

Den ene var en surprice til min store dreng, Jacob, som pligtskyldigt havde sagt nej tak til en ellers super spændende Halloweenfest fordi han skulle gå 10 km. mærke med spejderne. Jeg syntes det var en kage og en lille surprice-fest værd, så Lillebror og jeg pyntede op med på-udsalg-indkøbte halloween-remedier og sørgede for der var kage og varm kakao da Jacob og far kom hjem fra de hårde strabadser. Det kom der bl.a. denne "søde mere end uhyggelige" Halloweenkage ud af:


Det blev en chokoladekagebund med hindbærmouse og makroner og så en traditionel lys bund øverst. Overtrukket med marcipan og med pynt i fondant og marcipan (og lige en kant RI)


Pynten er lavet i fondant og marcipan - det forskrækkede spøgelse er 2 muffins oven på hinanden, med et "lagen" af fondant :-)


Fik også prøvet min nye blomsterudstikker, mangler dog én til blade - de måtte improviseres...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar