mandag den 6. december 2010

Harry Potter

Denne kage er en af 2 jeg har lavet færdige denne weekend, men har glædet mig til længe. Jeg fik helt frie hænder, og da jeg længe har gået med en Harry Potter idé rumsterende, måtte den ene kage blive med det tema.

Fokuserer ofte så meget på dekorationen at jeg næsten glemmer der er en kage neden under :-) Men det ér der jo og den skal også gerne være lækker. Denne er med 2 lyse vanillebunde og en chokoladekagebund, med fyld af hindbærmousse og chokolade/Baileymousse med stykker af hvidToblerone.


P.g.a. belysningen (eller manglen på samme) var det lidt svært at tage ordentlige detaljebilleder, men ikke en Harry Potter kage uden bøger - Lots of'em.

Elsker "The sorting hat" og det grumpy, krøllede udtryk, så den måtte simpelthen med - her dog fotograferet før den kom på kagen.

Det er super svært (men også super sjovt) at modelere ansigter/mennesker og især når de skal ligne nogen vi alle har et indre billede af. Er således slet ikke tilfreds med Harry Potters ansigt, men man skal jo starte et sted, og heldigvis var det alligevel så vellignende (og de øvrige symboler så tydelige) at ingen af gæsterne som så kagen i dag var i tvivl om, at det var HP :-)

1 kommentar:

  1. Wow! Den er helt vild flot! Bare jeg kendte en, der kunne lave sådan en kage til mig! Elsker Harry Potter- og denne kage er så gennemført, at man får lyst til at spørge om der mon har været magi med i spillet? :D

    SvarSlet