lørdag den 29. januar 2011

Super Mario

Jeg synes jo egentlig det er svært at lave figurer folk kender i forvejen - som f.eks. da jeg skulle lave Harry Potter - for alle har et indre billede af figuren/personen og der skal så lidt til for at de bliver helt forkerte. Ikke desto mindre har jeg længe gået og haft lyst til at lave en Super Mario kage... så da Jacob og jeg skulle have besøg af hans gamle gamle mødregruppe (ungerne er 8½ efterhånden og alle har små søskende så det er noget af en flok) som havde hørt rygter om noget emd mig og kager så var sagen jo klar...


Og det var heldigvis et hit. Ungerne var helt eksede med kagen - som endte med at være en tyk chokoladekage med fyld af hindbærmousse med chokoladestykker og en vanillebund øverst:

Mario er hoppet over en af de frygtindgydende kødædende planter og er på vej ned i et af de rør som fører ham til en anden verden...


Skønne Yoshi - min egen Mariofavorit

Toad




P.g.a. lyset tager jeg egentlig helst billeder af mine kager undenfor, men fordi denne her er så høj så var det næsten umuligt at få det hele med uden at få bare kedelige grene med i baggrunden - Det ER jo januar! 


Close up af Marios hoved inden det kom på - Det er stort set det eneste af fondantpynten som er tilbage. Samtlige 9 unger ville gerne fortære Marios hoved så vi frygteligt fornuftige voksne blev enige om at for at undgå krig, gråd og tænders gnislen måtte vi hellere sige at det vard er ingen som måtte spise - Så han står satdig på fadet med kageresterne i køleskabet... Man kan jo ligesom ikke smide ham ud vel..?

1 kommentar:

  1. den er super flot. min søn elsker bare super mario. er den noget du sælger??? hilsen anemarie

    SvarSlet